Når man bare må male – ADHD-style

På ægte ADHD-manér kunne jeg pludselig ikke holde trangen til at “male” tilbage. Det kom over mig som en bølge – og nu “maler” jeg.

Dengang jeg tog billedkunsteksamen

Tilbage på seminariet tog jeg billedkunsteksamen og fik endda en god karakter. Men jeg husker også, hvordan den største sten i skoen dengang var, at jeg simpelthen ikke kan tegne. Eller jo, jeg kan da teknikkerne – sådan nogenlunde – men det var aldrig godt. Ægte!

I mange år har jeg ærgret mig over det. Konstateret, at det nok bare var min skæbne: Jeg er ikke en, der kan tegne.

En ny indsigt: Jeg kan faktisk ikke lide det!

Men nu har jeg indset noget nyt. Noget simpelt, men vigtigt:
Jeg kan virkelig ikke lide at tegne. Det gør mig i dårligt humør, fordi jeg hele tiden sidder i hovedet. Jeg bliver analyserende, frustreret og fastlåst.

Men når jeg bare pladrer med farver, når jeg slipper kontrollen og lader kaos tage over, så kommer jeg i flow. 🥰

Frihed i en skitsebog

For at give plads til det her nye flow har jeg købt mig en skitsebog. Den er ikke til flotte værker, der skal op på væggen eller deles med verden. Nej, “værkerne” skal aldrig videre end derfra. De skal bare ligge i skuffen – og det er fantastisk!

Det sætter mig fri fra kravet om, at noget skal være færdigt. Det må være grimt. Det må være banalt. Det må fejle.

Det er ren leg. Ren frihed.

Jeg skal nok begynde at strikke igen 😂

Måske er det bare en ADHD-impuls, der har ramt mig. Måske skal jeg snart nok begynde at strikke igen. Men lige nu “maler” jeg. Fordi det føles godt. Fordi det giver ro i kroppen og flow i sindet.

Og ærligt? Det er præcis, hvad jeg har brug for.

Kender du det med at give slip på kravene og bare skabe for din egen skyld? Hvad giver dig flow? Del gerne dine tanker – jeg elsker at høre om andres kreative kaos!